Sct. Nicolai kirke, Køge

Dele af det historiske inventar restaureres i løbet af 2015 i et samarbejde mellem møbelsnedker- og billedskærerfirmaet Henning Pedersen & Søn.

I forårsmånederne blev prædikestolen og den enorme lydhimmel restaureret. Der var primært tale om en rensning for overfladisk snavs, men også en regenerering af en tidligere overfladebehandling med voks samt ikke mindst en nyskæring og patinering af manglende Kerub-hoveder og andre detaljer i billedskærerarbejdet.

I perioden maj-december arbejdes der på de to store pulpiturer i kirken:

Sangerpulpituret fra 1586 undergår en gennemgribende restaurering. Store dele af loftdekorationen er i en meget ringe forfatning med kraftige opskalninger af det meget tynde farvelag, og træværket er nedbrudt af borebiller. I en meget tidskrævende proces bliver farvelaget limet fast til underlaget vha. hareskindslim og meget tyndt hampefiberpapir, inden snedkeren kan nedtage og forstærke de enkelte brædder. Efter genmonteringen fjernes forsidesikringen, og skaderne i farvelaget retoucheres. Sideløbende er også alle panelmalerierne i pulpiturfacaden nedtaget for at få limet de åbne revner og for at blive renset og retoucheret.

Gl. Køgegaards pulpitur bliver renset for overfladesnavs med en vandig opløsning af triammoniumcitrat, de revnede panelfelter bliver snedkermæssigt udbedret og manglende elementer af snitværket erstattet med nyskårne og stafferede dele, og endelig skal de slidte partier på trappens forgyldning retoucheres.

Faxe kirke, kalkmaleri

Nordisk Konservering har i 2014- 2015 renset og genrestaureret de senmiddelalderlige kalkmalerier i tårnrummet i Faxe kirke.

Kalkmalerierne blev fundet i 1870’erne af professor Jacob Kornerup og restaurerede med lokal assistance fra en malersvend og en murer. I 1940 blev kalkmalerierne atter rensede og genrestaurerede af maleren Harald Borre under tilsyn af Nationalmuseet. 

Malerierne gav fra starten anledning til debat for og imod kalkmaleriernes restaurering. To af scenerne blev direkte betragtet som upassende i en kirke. Disse motiver kendes fra samtidige akvareller og viser bl.a. en djævel der lukker luft ud af bagen. Meget bekvemt mente professoren at motiverne var i en så dårlig tilstand at de ikke kunne bevares. De blev derfor kalket over. Andre steder var det nødvendigt at supplere mangler i fremstillingerne med mere frie fortolkninger, som på fotoet foroven hvor det øverste af hovederne er malet af Jakob Kornerup.

Et særligt bevaringsproblem ved den nu overstående restaurering var et højt indhold af opløselige salte i murværket og en dårlig kontakt mellem den kalkede puds og murværket. Enkelte områder af kalkmalerierne var næsten forsvundet som følge af saltskader.

Ved rensningen blev farvelagene isoleret med mentol opløst i ethanol for at beskytte farverne. Derefter blev de tørrensede og kalkbundene forsigtigt vådrensede. De løse pudslag blev sikret ved injektioner med kalk-kvartsblandinger gennem veterinærsprøjter og montering af keramiske skruer, der binder pudsen til murværker og forhindrer yderligere skader.  Det fugtige klima i tårnrummet kan give problemer med mikroorganismer på kalkmalerierne, og der blev derfor sat et klimamålingsudstyr op, der med en langsomt blinkende rød lysdiode viser, hvis der er problemer med klimaet. Metoden er udviklet af Nordisk Konservering.