| Nordisk Konservering har eksisteret siden 2004 og er i dag den faste arbejdsplads for en gruppe dygtige faguddannede konservatorer med forskellige ekspertiser inden for konservering og restaurering af billedkunst. I dag er vi 8 fastansatte konservatorer.
   Vi tilbyder løsninger inden for konservering og restaurering afkalkmaleri og monumentalkunst samt maleri og inventar  og udfører opgaver for offentlige institutioner og private kunder overalt i Danmark samt i de andre nordiske lande.  Vi har stor erfaring i brugen af traditionelle metoder og moderne teknikker og lægger vægt på enkle og holdbare løsninger i høj kvalitet med respekt for genstandenes originale udtryk.   På vores atelier i det tidligere industrianlæg i Raadvad  udfører vi konserverings- og restaureringsopgaver i et moderne værkstedsmiljø.  Nordisk Konservering er medlem af Nordisk Konservatorforbund og er dermed underlagt de etiske regler og standarder defineret af E.C.C.O., den europæiske sammenslutning af konservatorer og restauratorer.   |